Generelt om kortlægning af arbejdsmiljøet
Der findes mange forskellige måder at kortlægge virksomhedens arbejdsmiljø. Det afgørende er, at kortlægningen afdækker mulige arbejdsmiljøproblemer. I den sammenhæng er det vigtigt, at du er opmærksom på, at arbejdspladsen et udtryk for alle områder, hvor arbejdet udføres. Er medarbejderne eksempelvis sendt på hjemmearbejde som følge af COVID-19 eller andre årsager, skal deres oplevelse af arbejdsmiljøet i hjemmet også være en del af vurderingen.
En APV kommer omkring mange forskellige temaer, inden for både psykisk og fysisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Valg af metode vil afhænge af formålet, hvilke emner der ønskes belyst, og hvem der skal deltage i undersøgelsen. Den mest udbredte metode, er en undersøgelse ved hjælp af et APV-skema, som jeg vil gennemgå først.
Metode 1: APV spørgeramme
Der arbejdes typisk med to typer af APV spørgerammer, som også kaldes APV skema:
- Spørgeskemaundersøgelser
- Tjeklister
Et anonymt APV-spørgeskema er den nemmeste måde at kortlægge både det psykiske arbejdsmiljø og fysiske arbejdsmiljø på. Fordi spørgeskemaet er anonymt, vil du opleve en langt højere svarprocent og en mere ærlig besvarelse. Det er derudover meget nemmere at lave opfølgende undersøgelser, der viser jer om jeres handlingsplaner har virket efter hensigten. Der er imidlertid ingen konkrete regler for indholdet i en spørgeramme. Derfor kan det også være svært at vide, præcis hvad du skal spørge om. Hos Woba har vi en udviklet en spørgeramme, der sikrer at du kommer hele vejen rundt om alle relevante emner i jeres APV.
>> DOWNLOAD APV SPØRGERAMME <<
Men det kan være en god idé at tilpasse jeres spørgeramme, så den passer til jeres specifikke branche og behov. I detailbranchen spørger man for eksempel ind til flere ting i forbindelse med ergonomi og betjening end man gør i almene kontormiljøer. I socialøkonomiske virksomheder er der ofte et udvidet fokus på den psykiske del af undersøgelsen på grund af arbejdets forhold og uforudsigelighed.
Vær opmærksom på at selvom et spørgeskemaundersøgelse er en stærk metode til at gennemføre første trin i jeres arbejdspladsvurdering, så har metoden også sine ulemper. Spørgeskemaet afdækker kun de ting, der spørges ind til. Og medmindre I har et system, der lader medarbejderne uddybe deres svar med kommentarer, kan I gå glip af vigtig information.
En APV-tjekliste kan forveksles med et spørgeskema, men der er en væsentlig forskel.
Et APV-spørgeskema besvares af individer og tager udgangspunkt i deres individuelle oplevelser. En tjekliste fokuserer i stedet på selve arbejdsvilkårene uden at tage hensyn til individuelle oplevelser, holdninger eller vurderinger af disse. Det vil derfor ofte være en sikkerheds- eller arbejdsmiljøgruppe – herunder en arbejdsmiljørepræsentant med indgående kendskab til organisationens arbejdsvilkår, som står for udfyldelse af en APV-tjekliste. Tjeklistens formål er at tegne et billede af, hvordan det i almindelighed forholder sig på en række områder i organisationens arbejdsmiljø. Du vil ofte også kun afdække kendte problemområder og ikke opdage nyopståede problemer.
Læs også vores guide til APV regler og krav
Metode 2: Interview
Interviewmetoden er en kvalitativ, dialogbaseret kortlægning af arbejdsmiljøet i forbindelse med gennemførelse af jeres APV, typisk via personlige interviews. Det stiller store krav til sikring af anonymiteten, og vil oftest kræve, at en trænet interviewer gennemfører undersøgelsen. I bestemmer selv, hvor struktureret interviewet skal være. Det kan være en god idé at have en vis grad af struktur (i form af forberedte spørgsmål og temaer), men stadig holde interviewet og svarmuligheder åbne. Fordelen ved interviewmetoden er, at du I situationen har mulighed for at stille uddybende spørgsmål, og dermed sikre en mere dybdegående og præcis kortlægning af problemstillingerne. Der er også muligt at lave øvelsen som et fokusgruppeinterview. Det vil dog øge kompleksiteten og fører til andre problemstillinger. Det kan for eksempel være svært systematisk at analysere og afrapportere, hvem der har sagt hvad.
Ulempen ved interviewmetoden er, at det kræver særlig træning og erfaring at gennemføre korrekt. Og så er det svært at sikre anonymiteten, hvilket kan afholde deltagere fra at sige deres ærlige mening. Derfor vil det oftest vil kræve hjælp fra eksterne aktører, og det gør det til en meget dyr øvelse.
Metode 3: Observation
Observationsmetoden er mest velegnet til kortlægning de vilkår der er ensartede for alle personer, der udfører et job af en given type. Det vil som regel kræve hjælp fra eksterne konsulenter, som har den nødvendige faglige viden og erfaring med at bruge observation i en APV. Observationerne vil typisk være baseret på standardiserede observationsskemaer, som udfyldes af trænede observatører.
En ulempe ved observationsmetoden er, ligesom ved tjeklisten, at du ikke får den enkelte medarbejders oplevelser og vurderinger med. Det kan også være svært at fange problemstillinger, som opstår uden for den periode, hvor observationen opstår. Observation er rigtig godt til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø en god primær eller sekundær metode, men bør ikke anvendes alene. Metoden er heller ikke velegnet til at kortlægge den psykiske del af arbejdsmiljøet. Jeg vil derfor anbefale, at observation kombineres med interview eller en form for APV-skema.
