En arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø. Det er tvunget ved lov, at virksomheder skal lave en APV, men hvor ofte skal det gøres?
Der er flere faktorer at have for øje, når det er tid til at lave en APV. Vi guider dig igennem og gør dig klogere på de formelle krav til, hvornår man skal lave en APV og hvor ofte man laver APV. APV’en skal gennemføres, så hvorfor ikke gøre det rigtigt fra start? Bliv klædt på fra top til tå med alt der findes af viden omkring arbejdspladsvurderingen.
Hvornår skal I lave en APV?
Det er fastlagt i Arbejdsmiljøloven, at alle virksomheder og organisationer med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering. Du skal derfor som arbejdsgiver lave en APV, når du ansætter din første medarbejder udover dig selv og husstanden. Dette gælder, uanset om det drejer sig om fuldtidsansatte eller deltidsansatte, en medarbejder på barsel eller lignende.
Så medmindre du er alene i din egen virksomhed, så skal du lave en APV. Vil du vide mere om APV? Så kan du med fordel læse vores fulde guide til hvad APV er?
Hvor ofte skal I lave en APV?
Det er som nævnt et lovkrav, at der laves en APV, og ligeledes er der krav om, hvor ofte man laver en APV. Kravet til APV er, at jeres APV skal revideres hvert tredje år (som minimum).
Det er en løbende proces at fokusere på virksomhedens arbejdsmiljø, da det vil være et fokus i dagligdagen såvel som en større strategisk drøftelse internt i virksomheden eksempelvis på kvartalsvis, halvårligt eller årligt basis. På trods af at kravet til hvor ofte man skal lave en APV er hvert tredje år, så kan der også ske ændringer på arbejdspladsen, der kræver, at I reviderer hele eller dele af jeres APV oftere end kravet.
Sker der større ændringer på arbejdspladsen, skal I nemlig revidere hele eller dele af jeres APV oftere end kravet om hvert tredje år. Ændringer på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet kan eksempelvis være, hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdet, arbejdsprocesser eller arbejdsmetoder, som vil have en betydning for arbejdsmiljøet. Eksempler på dette kan være:
- Der bygges til eller skal ombygges
- Der anskaffes nye maskiner eller kemikalier
- Arbejdsrutinerne i virksomheden ændres væsentligt
- Nye arbejdsområder
Hvorfor lave en APV oftere end kravet?
Forekomme der ændringer på arbejdspladsen, eksempelvis som en af de ovenstående oplistede, så vil det være nødvendigt at revidere APV’en. Ligeledes kan ny viden eller erfaringer også være en begrundelse for revideringen af jeres APV.
Hvis I for eksempel vurderer at et usikkert eller dårligt arbejdsmiljø er årsagen til en arbejdsulykke, så vil det ofte betyde, at I skal ændre i APV’en. Der skal også laves en supplerende APV, hvis der sker ændringer i jeres arbejdsmiljø i form af eksempelvis flytning eller hjemsendelse af medarbejderne. I sidste ende vil det dog være op til jeres egen vurdering, hvad der specifikt har betydning for jeres arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet fører løbende kontrol med, om virksomheder har gennemført en APV minimum hvert tredje år, og om de har overholdt de dertilhørende lovpligtige APV regler.
Vil du være sikker på, at du husker de fem lovpligtige APV-krav? Wobas APV-system gør denne proces nem og automatisk, så I sparer tid og besvær, og samtidig giver jer værktøjerne til at forebygge risici i arbejdsmiljøet, inden skaden er sket.
Hvor ofte bør I lave en APV?
Selvom lovkravet er minimum én APV hvert tredje år, så bør i lave en APV oftere end dette.
En arbejdspladsvurdering giver jer nemlig et øjebliksbillede af virksomhedens arbejdsmiljø, som giver jer mulighed for at tage fat om eksisterende problemer. Dog kan en APV ikke fange nye problemer med arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel, som opstår efter at APV’en er lavet.
Hvis I venter tre år mellem hver APV, kan der nå at forekomme mange ændringer i denne periode, som potentielt kan forværre arbejdsmiljøet. Hertil kan der gå for længe imellem, at I opdager problemerne, og så vil skaden allerede være sket. Derfor anbefales det, at I løbende laver en vurdering af trivslen. Dette kan enten gøres ved løbende at gennemføre en APV hvert år, eller ved at følge op med en pulsmåling, som gennemføres et par gange om året.
Med Wobas Trivselsmåling får du øjeblikkelig indsigt i, hvordan dine medarbejdere har det, og hvad du skal gøre for at undgå stress, sygemeldinger og tab af talent.