Et sundt og velfungerende psykisk arbejdsmiljø er med til at motivere og engagere medarbejdere, sænke sygefravær og gøre det nemmere for alle at arbejde sammen eller håndtere forandringer på arbejdspladsen. Det har derfor stor betydning for de ansattes trivsel og helbred i arbejdet.
Denne guide vil komme ind på hvad det psykiske arbejdsmiljø er samt regler, krav for de psykiske forhold i arbejdsmiljøet samt 3 brugbare tips til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden.
Hvad er psykisk arbejdsmiljø?
Når man taler om et psykisk arbejdsmiljø, så refereres der til, hvordan du som ansat eller leder har det mentalt og følelsesmæssigt på din arbejdsplads. Hvis din virksomhed eller organisation har et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, vil medarbejderne trives, føle sig trygge og komme godt ud af det med hinanden.
Begrebet, psykisk arbejdsmiljø, dækker altså over både konkrete arbejdsforhold og relationer mellem medarbejderne og ledelsen. Netop derfor vil et dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt andet medføre stress, manglende arbejdsglæde og dårlige samarbejdsevner for den enkelte medarbejder.
Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for arbejdsmiljøet. Som virksomhed gør I derfor klogt i at sætte ressourcer af til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø — til gavn for både den enkelte medarbejder og for virksomhedens overordnede effektivitet. Det gør man ved bl.a. at opsætte formelle retningslinjer for adfærd på arbejdspladsen, fostre en sund arbejdskultur og sørge for, at den enkelte medarbejder trives.
Vigtigheden af et arbejdsmiljø med gode psykiske forhold
Et godt psykisk arbejdsmiljø spiller en afgørende rolle på arbejdspladsen. Det har en direkte indvirkning på medarbejdernes trivsel, produktivitet og engagement. Når medarbejderne oplever et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor deres psykiske behov og trivsel bliver prioriteret, trives de bedre. Dette resulterer i øget tilfredshed og motivation, hvilket igen fører til højere produktivitet og præstation på arbejdspladsen.
Det gode psykiske miljø spiller også en vigtig rolle i at reducere arbejdsrelateret stress og psykiske belastninger. Når medarbejderne oplever for højt et stressniveau, kan det føre til sygefravær og nedsat arbejdsevne. Derfor er det afgørende at skabe et miljø, der fremmer trivsel og stresshåndtering.
Desuden har et godt psykisk arbejdsmiljø indflydelse på virksomhedens omdømme. Når virksomheden er kendt for at have et sundt og trivselsfremmende arbejdsmiljø, tiltrækker det både kunder og talentfulde medarbejdere. Et positivt omdømme som en arbejdsplads, der værdsætter medarbejdertrivsel, styrker virksomhedens konkurrenceevne og bidrager til dens langsigtede succes.
Tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø
Et godt og sundt arbejdsmiljø er kendetegnet af, at dine ansatte – og du selv – er glade for jeres arbejde og kolleger. Kort fortalt, så har I arbejdsglæde og høj trivsel. Hvis det psykiske arbejdsmiljø prioriteres kan virksomheder skabe et sundt og positivt arbejdsmiljø. Det er nmelig en investering, der betaler sig ved at skabe et trivselsfremmende og produktivt arbejdsmiljø. Forskning viser nemlig, at høj trivsel og arbejdsglæde (også kaldet “social kapital”) direkte forbundet med bedre effektivitet.
Tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø
- Arbejdsglæde
- Klare mål og krav
- Udviklingsmuligheder
- Konstruktiv feedback
- Tydelig og omsorgsfuld ledelse
- Social kontakt med kolleger
- Støtte fra ledelse og kolleger
- Værdsættelse og anerkendelse
Udfordringer og risici ved et dårligt psykisk arbejdsmiljø
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan medføre en række udfordringer og risici for både medarbejdere og virksomheden som helhed. Typisk vil der være mange unødige konflikter, opgaverne vil virke enten overvældende eller monotone og alle på arbejdspladsen vil bruge meget tid og ressourcer på at modvirke den dårlige stemning eller prøve at genoprette et tilnærmelsesvis velfungerende samarbejde mellem kollegerne.
Over tid vil det medføre flere sygemeldinger, lav fastholdelse af medarbejderne, forringet samarbejde og forværre kvaliteten af resultaterne af jeres arbejde. Derfor vil en forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke kun gavne den enkelte medarbejder, men også virksomheden som helhed. Faktisk vil du for hver 1 kr. investeret i arbejdsmiljøet få 2,2 kr. igen (dette kaldes “Return on Prevention”, ROP). Det viser en undersøgelse foretaget af International Social Security Association.
Tegn på et dårligt psykisk arbejdsmiljø
Udbredte symptomerne på et dårligt psykisk arbejdsmiljø er:
- Stress
- Stort tidspres
- Bekymringer – fx pga. fyringsrunder
- Pludselige forandringer – fx pga. organisationsændringer
- Unødige konflikter – med ledelse eller kolleger
- Mobning eller krænkende handlinger
- Manglende anerkendelse og feedback
- Mangel på forudsigelighed
- Dårlige samarbejdsevner og social støtte
- Manglende rolleklarhed
- Vold og trusler
Lov og regulering af psykisk arbejdsmiljø
I henhold til Arbejdsmiljøloven om psykisk arbejdsmiljø, så er der ikke en helt klar definition på, hvad der betegnes som decideret godt eller dårligt. Loven slår dog fast, at det er virksomhederne, som er ansvarlige for deres medarbejderes sundhed og velbefindende. De skal i samarbejde med sine medarbejdere sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der er “i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet”.
Loven kræver dog, at arbejdsgiveren foretager en systematisk arbejdspladsvurdering (APV), der også omfatter det psykiske arbejdsmiljø. APV’en er en proces, hvor risici og belastninger identificeres, og der træffes nødvendige foranstaltninger til at forebygge skader og fremme trivslen.
Læs mere om: Hvad er APV: Guide til arbejdspladsvurderingen
3 tips til et godt psykisk arbejdsmiljø
Der er ikke en endegyldig løsning på, hvordan man får et godt psykisk arbejdsmiljø. Udfordringerne på en arbejdsplads er ikke nødvendigvis den samme på en anden. Som Dostojevskij skriver i Brødrene Karamazov (1880): “Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig.”
Vi har dog samlet tre tips til et bedre psykisk arbejdsmiljø baseret på forskning på området.
1. Skab rammen for en fælles indsats
Hvis man som arbejdsgiver har set sammenhængen mellem et godt psykisk arbejdsmiljø med høj trivsel og jeres bundlinje, vil de fleste gerne sætte en indsats i gang. Men det er vigtigt at understrege, at forskningen fortæller os, at hvis I vil skabe et langvarigt sundt psykisk arbejdsmiljø, kræver det, at I tager et fælles ansvar og forankrer arbejdet på alle niveauer på arbejdspladsen.
2. Brug APV’en eller trivselsmålingen til at komme i gang
For at kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø, er det først nødvendigt at afdække jeres risikoområder og problematikker. Forskningen anbefaler, at I kortlægger det psykiske arbejdsmiljø med en trivselsmåling eller en arbejdspladsvurdering (APV).
Herefter bør I på baggrund af den viden og resultater beslutte, hvilke dialoger eller handlinger, der er nødvendige. Når I har udført de aktiviteter, bør I evaluere og diskutere, hvordan I enten kan vedligeholde eller forbedre arbejdsmiljøet yderligere.Her er det vigtigt at huske, at det er en vedvarende proces at skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø.
Skal Woba hjælpe jer med at omsætte medarbejdernes feedback til konkrete handlingstiltag? Book en uforpligtende demo i dag
3. Nultolerance over for mistrivsel
Gør det tydeligt for alle i virksomheden, at der er nultolerance for mistrivsel. Det er vigtigt, at ledelsen gør det tydeligt, at I prioriterer et sundt psykisk arbejdsmiljø. I bør også vise, hvordan I konkret vil arbejde med at forbedre arbejdsvilkårene for medarbejderne. Jo større fokus arbejdsmiljøet har i jeres kommunikation, desto mere opmærksomme bliver medarbejderne også.
Når det kommer til vejledning og prioritering af konkrete forbedringer i arbejdsmiljøet, findes der en række værktøjer, som ledelsen kan benytte sig af. Dette kunne eksempelvis være gennem coaching. Coaching giver nemlig en mulighed for at få et fortroligt rum til blandt andet at vende virksomhedens dilemmaer. Samtidigt handler det om at sammenkoble og inspirere hinanden til refleksion, der gør det muligt at træffe og eksekvere på beslutninger i virksomhedens øje.
Skab en bedre verden at arbejde i med Woba
Woba er en alt-i-en HR-impact-platform, der omsætter medarbejderdata til konkrete tiltag i arbejdsmiljøet.
Woba har en vision om at skabe en bedre verden at arbejde i. Vi hjælper virksomheder med at forudsige og forebygge risici i arbejdsmiljøet ved at samle alle målinger og medarbejderfeedback på én platform. Vi giver HR de nødvendige værktøjer til at implementere konkrete, forebyggende tiltag og tilbyder samtidig et afgørende økonomisk incitament, der kan forstås af ledelsen og øge budgettet til trivselsindsatser. På den måde skaber vi værdi og en ROI-effekt af jeres trivselsinitiativer.
Vil du skabe det arbejdsmiljø, som dine medarbejdere drømmer om?